Landinspektør
Henrik Skou
Landmålingstekniker og partner
Telefon
4879 4310
henrik@mapmaker.dk
Web
mapmaker.dk
Adresse
Vestergade 19
3200 Helsinge
Profil
Vores kunder spænder fra offentlige myndigheder, entreprenører, bygmestre, håndværkere, arkitekter, ingeniører, advokater, ejendomsmæglere, fiscale institutioner og ikke mindst en stor række helt private kunder. Den sidste gruppe er på mange måder den vigtigste, da den på en afgørende måde er med til at gøre opgaverne inspirerende og meningsfyldte.
Gennem et forbilledligt samarbejde med Kort- og Matrikelstyrelsen og kommunernes tekniske forvaltninger er virksomheden godt rustet med hensyn til den teknologiske udvikling inden for IT-området.
Nu burde der stå en lang opremsning af, hvor enestående virksomheden er og alle de mange opgaver der gennem tiden er løst på en helt suveræn måde. Hvorfor dog skrive noget selvfølgeligt; i modsat fald havde der jo ikke eksisteret noget firma i dag. Til gengæld finder jeg det overordentlig vigtigt at kunne tilbyde en individuel behandling i de enkelte sager, således at netop rekvirentens forventninger og krav til opgavens løsning kommer i centrum.
Vi lægger stor vægt på vores kunder og forsøger efter bedste evne at udnytte den gennem tiden indhøstede erfaring i symbiose med de muligheder, som den nye teknologi på området muliggører.
Jeg er en stor beundrer af de smukke kort, som vore forgængere udarbejdede og skal afslutte med at citere John Dee, der var en stor videnskabsmand i England under dronning Elisabeth I. De noget anæmiske kort EDB-teknikken sprutter ud er ikke noget at råbe hurra for ud fra deres visuelle fremtræden. Til gengæld har kortene aldrig været bedre med hensyn til nøjagtighed og information.
Ole Hvilsby, landinspektør